Ny bestyrelse i HoSk

Ny bestyrelse i HoSk

PRESSEMEDDELELSE

Ny bestyrelse i Holstebro Speedway Klub – og et stort tak til Henrik og Kira for 10 års indsats.

Fredag den 20. juni kl. 16.00 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Holstebro Speedway Klub. Her blev der stemt en ny bestyrelse ind, som fremover vil stå i spidsen for klubbens drift og udvikling.

I den forbindelse vil vi gerne rette en stor og hjertelig tak til Henrik og Kira, som efter 10 år i bestyrelsen nu giver stafetten videre. De har lagt et imponerende engagement i klubben gennem mange år, og deres indsats har haft stor betydning for både medlemmerne og sporten i Holstebro. Vi ønsker dem alt det bedste fremover!

Vi er klar over, at der i den seneste tid har været mange spekulationer, og bekymringer omkring klubben og banens tilstand. Det kulminerede i sidste uge, hvor en 1. Divisionsmatch måtte aflyses som følge af dette.

Vi vil gerne understrege, at vi i den nye bestyrelse arbejder intenst og målrettet på at rette op på forholdene. Vi er i tæt dialog med DMU (Danmarks Motor Union) og der er allerede gennemført banesyn og indledt en række konkrete tiltag, der skal sikre en høj standard og gode rammer for både træning og løb fremover.

Det er vores mål at skabe en stærk, åben og velfungerende klub for både nuværende og kommende medlemmer – og vi glæder os til at fortsætte arbejdet sammen med jer alle.

Den nye konstituerede bestyrelse er:

Formand: Jesper Dejlov Andersen
Næstformand: Jesper Frederiksen
Kasserer: Karin Bæk
Bestyrelsesmedlem: Jacob Frederiksen
Bestyrelsesmedlem: Kasper Rassing Hansen
1. Suppleant: Solvejg Andersen
2. Suppleant: Marcus Thorsen

På vegne af den nye bestyrelse i Holstebro Speedway Klub
Tilbage til blog