Referat - 2/8-2025
den 02 August, 2025
Bestyrelsesmøde – 2. august 2025: Status og fremdrift i HoSK
Deltagere: Jesper Andersen, Jesper Frederiksen, Karin Bæk, Marcus Thorsen, Solvejg Andersen og Jacob Frederiksen.Afbud: Kasper Rassing Hansen.
Vi har netop afholdt endnu et konstruktivt møde i bestyrelsen for Holstebro Speedway Klub, og vi vil gerne give jer en kort opdatering på de vigtigste punkter.
Træning & bane
Træning afholdes som udgangspunkt tirsdag, torsdag og lørdag på den lille bane. Når der er løb i weekenden, trænes der kun om tirsdagen på stor bane.
Der undersøges muligheder for også at træne torsdage op til løb i fremtiden.
Når sæsonen er slut, tager vi fat i Gert Enterprise omkring brug af grader, så banen bliver planeret og gjort klar til vinter.
Dialog med banemændene om den fremtidige træningsstruktur er på vej.
DMU & baneanlæg
Vi følger op på eventuelle henvendelser eller krav fra DMU/SK.
Der skal findes en varig løsning til de eksisterende toplægter – midlertidigt er der lagt gummiliste som beskyttelse i sving 1, ved Borbjerg Sparekasse.
Grøn og hvid lampe virker periodisk – Johannes får det fikset, og tager far i HB Connection omkring pris udskiftning af alle lamper.
Efter sæsonen fjernes airfence, og der klargøres til udskiftning af alle toplægter.
Facaden på den gamle ryttergård skal fornyes og den gamle del lukkes af.
Vi planlægger opsætning af "to-minutteren" til alle fremtidige løb.
Airfence
Jane har søgt flere fonde.
Jesper følger op på afventende svar fra kommunen.
Sponsorater & fonde
Det nye sponsormateriale er klar og tages allerede i brug.
Jane tager til Skave i august for at søge nye sponsorater.
Jesper har besøgt sponsorer – én har tilkendegivet, to har sagt nej og flere er i dialog.
Første sponsor er bekræftet.
Nyt udvalg & SoMe
Vi har oprettet et SoMe-udvalg – stor tak til Amalie Rassing Hansen, som har tilbudt sin hjælp.
Hjemmesiden holstebro-speedway.dk lanceres den 10. august.
Flere har efterspurgt muligheden for opbevaring af udstyr – dette er desværre ikke muligt pga. forsikringsforhold.
Der mangler en maskine med sidevogn – vi søger fonde til nyt udstyr.
Baneudstyr & fremtidige ønsker
Banemændene har identificeret flere behov og opgaver:
Der skal laves service, rengøring og vedligehold på alle maskiner, som er en del af setuppet for at det det hele til fungere.
Nyt slæber til banen.
Ny traktor er ønsket.
Ønske om kost til at feje airfence – gøres til vinterprojekt.
Sportslige emner
Johannes har haft god dialog med kørerne og arbejder på en skrivelse til SK:
Forslag om 28 løb i 1. Division og 16 i 2. Division med faste kalendere og regnvejrs-afgørelser.
Vi vil gerne sige tusind tak til alle frivillige og engagerede omkring klubben – uden jeres hjælp var dette arbejde ikke muligt. Tingene går i den helt rigtige retning, og vi glæder os til at fortsætte udviklingen af Holstebro Speedway Klub sammen med jer!
Med sportslig hilsenBestyrelsen i Holstebro Speedway Klub
🏁💙