Gå til indhold

Velkommen til Holstebro Speedway Klub

  • NYHEDER
  • HoSk
    • JA TRANSPORT SPEEDWAY TEAM
      • KØRERE
      • HOLDLEDER
    • 190/85cc
      • KØRERE
      • HOLDLEDER
    • 50cc
      • KØRERE
      • HOLDLEDER
  • INFO
    • MEDLEMSKAB
    • TRÆNINGSTIDER
    • ORDENSREGLER
    • TIL NYE KØRER
    • HISTORIE
    • VISION/MISSION
  • MERCHANDISE
  • LØBSKALENDER
    • 500/250cc
    • 190/85cc
    • 50cc
  • SPONSORER
    • SPONSORER
    • BLIV SPONSOR
    • HoSk ERHVERVSKLUB
    • OK SUPPORT
  • KONTAKT
    • BESTYRELSEN
    • UDVALG
    • VEDTÆGTER
    • KONTAKT OS
Log ind
  • Facebook
  • TikTok
HoSK-DK
  • NYHEDER
  • HoSk
    • JA TRANSPORT SPEEDWAY TEAM
      • KØRERE
      • HOLDLEDER
    • 190/85cc
      • KØRERE
      • HOLDLEDER
    • 50cc
      • KØRERE
      • HOLDLEDER
  • INFO
    • MEDLEMSKAB
    • TRÆNINGSTIDER
    • ORDENSREGLER
    • TIL NYE KØRER
    • HISTORIE
    • VISION/MISSION
  • MERCHANDISE
  • LØBSKALENDER
    • 500/250cc
    • 190/85cc
    • 50cc
  • SPONSORER
    • SPONSORER
    • BLIV SPONSOR
    • HoSk ERHVERVSKLUB
    • OK SUPPORT
  • KONTAKT
    • BESTYRELSEN
    • UDVALG
    • VEDTÆGTER
    • KONTAKT OS
Log ind Indkøbskurv

Varen er lagt i indkøbskurven

Se indkøbskurv

Se alle nyheder fra HoSk

En historisk dag i Holstebro Speedway Klub

En historisk dag i Holstebro Speedway Klub

Af Jesper Andersen den 22 September, 2025
EN HISTORISK DAG FOR HOLSTEBRO SPEEDWAY KLUB & JOHANNES ANDERSEN TRANSPORT SPEEDWAY TEAM  Lørdag den 20. september 2025 vil stå skrevet ind i klubbens historie som en dag, vi aldrig glemmer! Både vores 1. divisionshold i Slangerup og vores 2. divisionshold på hjemmebanen i Holstebro leverede præstationer i absolut topklasse og sikrede sig mesterskabet i deres rækker. At begge hold kører sig til 1. pladsen på samme dag, er noget helt særligt. Det viser den enorme vilje, sammenhold og passion, der findes i klubben – både på og udenfor banen. Vi er uendeligt stolte af alle vores kørere, der gennem hele sæsonen har vist fightervilje, mod og dedikation. Men vi er mindst lige så stolte af de mange mennesker bag holdene: mekanikere, frivillige, sponsorer og ikke mindst de tilskuere, der støtter og hepper både hjemme og ude. Uden jer var det her ikke muligt – I er en kæmpe del af guldet! På hjemmebanen i Holstebro skabte 2. division en fantastisk ramme for finalen, hvor banen og omgivelserne stod flot efter mange timers frivilligt arbejde. Og i Slangerup viste 1. division, at de kan stå distancen på udebane og køre mesterskabet hjem. To mesterskaber samme dag – det er ikke bare stort, det er historisk for Holstebro Speedway Klub. Tusind tak til alle, der har været med til at gøre denne dag og denne sæson mulig. Vi glæder os til at bygge videre på succesen i 2026. Holstebro Speedway Klub – danmarksmestre i både 1. division og 2. division 2025
LÆS MERE
Pressemedelelse 29/8

Pressemedelelse 29/8

Af Jesper Andersen den 29 August, 2025
Holstebro Speedway Klub tager ansvar og ser fremad – ny bestyrelse skaber nyt fundamentHolstebro, 29. august 2025 Holstebro Speedway Klub har i år fået en ny bestyrelse, som er trådt til med ét klart mål for øje: at skabe et stærkt, økonomisk og organisatorisk fundament for klubbens fremtid – med respekt for historien og blikket rettet mod 2026-sæsonen og frem. I forbindelse med bestyrelsesskiftet er der kommet øget fokus på at skabe gennemsigtighed og styrke økonomien. Klubben står fortsat med en gæld, som blandt andet kan føres tilbage til tidligere perioder med udfordringer i forbindelse med ligaspeedway. Hertil kommer andre uafklarede poster om god forretningsskik, som den nye bestyrelse har sat sig for at håndtere på en ansvarlig måde. De seneste år har økonomien været udfordret, og det har givet anledning til at styrke de interne arbejdsgange og sikre, at klubbens drift fremover er gennemsigtig og bæredygtig. Bestyrelsen har påtaget sig opgaven med fuldt ansvar og en klar målsætning: at få styr på gælden, skabe åbenhed i økonomien og opbygge en klub, der hviler på sunde og solide rammer. Genopbygning og nyt håbUd over økonomien har klubben også haft brug for en generel opdatering af faciliteter og organisering. Dette arbejde er allerede godt i gang. Der er gennemført forbedringer ved ryttergården, banen og området omkring – og indsatsen fortsætter med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for både kørere, medlemmer og publikum. En vigtig milepæl er, at banen igen er blevet godkendt. Det betyder, at vi nu kan afholde både træning og løb på lovlig og sikker vis. Det er en stor sejr for klubben og et vigtigt skridt på vejen mod en stærk fremtid. Hen over vinteren fortsætter vi arbejdet med yderligere forbedringer, så klubben til 2026-sæsonen står stærkere end nogensinde. Et valg om ansvar og ordentlighedDen ekstraordinære generalforsamling tidligere på året markerede et skifte, hvor medlemmerne ønskede en ny retning for klubben. Som ny bestyrelse har vi taget afsæt i det mandat og arbejder nu med fokus på ansvarlighed, gennemsigtighed og fællesskab. Vi ønsker ikke at bruge energi på fortiden eller på debatter på sociale medier. Vores tilgang er at holde en ordentlig og respektfuld tone, hvor vi ser fremad og inviterer alle, der holder af Holstebro Speedway Klub, til at bidrage til den positive udvikling. Sammen om fremtidenVi ved, at vejen frem ikke bliver nem, men vi er her, fordi vi tror på projektet. Vi tror på Holstebro – og vi tror på speedwayens fremtid i byen. Med de rette beslutninger, hårdt arbejde og en samlet indsats fra medlemmer, frivillige, sponsorer og fans kan vi igen gøre Holstebro Speedway Klub til noget, vi alle kan være stolte af. Med venlig hilsen, Bestyrelsen i Holstebro Speedway Klub
LÆS MERE
Oprettelse af SoMe udvalg

Oprettelse af SoMe udvalg

Af Jesper Andersen den 20 August, 2025
📲 Nyt SoMe-udvalg i Holstebro Speedway Klub Holstebro Speedway Klub har nu etableret et SoMe-udvalg, som skal være med til at styrke klubbens synlighed og fællesskab. Udvalget har til formål at promovere klubben, skabe overblik over, hvad der sker på og omkring banen, samt sikre, at både medlemmer, frivillige og udefrakommende altid er opdaterede. SoMe-udvalget arbejder primært via klubbens Facebook-side og hjemmeside, hvor vi deler nyheder, arrangementer, resultater og historier fra hverdagen i klubben. På den måde ønsker vi at give alle et indblik i livet bag kulissen, hylde de frivillige kræfter, og samtidig sprede budskabet om den fantastiske sport og det stærke fællesskab i Holstebro Speedway Klub. Vi tror på, at aktiv kommunikation kan skabe endnu større opbakning, tiltrække nye medlemmer, sponsorer og publikum – og samtidig styrke sammenholdet i klubben. Så følg med på vores kanaler, del gerne vores opslag og vær med til at sprede kendskabet til HoSK – en klub med fart, fællesskab og klubånd! 🏁💙
LÆS MERE
En klub genfødt – Tak til jer alle! 🤩

En klub genfødt – Tak til jer alle! 🤩

Af Jesper Andersen den 27 Juli, 2025
Det er med stor stolthed, glæde og dyb ydmyghed, at vi i bestyrelsen for Holstebro Speedway Klub sender denne hilsen og tak ud til alle jer, som har hjulpet os den seneste tid. For blot fem uger siden overtog en ny bestyrelse roret i klubben – og vi stod mildest talt overfor en stor opgave. Vores elskede bane var blevet kasseret af DMU, og der lå bunker af arbejde foran os. Men i stedet for at lade os skræmme, blev vi mødt af det stærkeste fællesskab og en hjælpsomhed, der har været intet mindre end overvældende. Mens sommerferien har rullet hen over Danmark, har vi sammen – frivillige, bestyrelse, kørere, forældre og venner af klubben – knoklet utrætteligt. Resultatet taler for sig selv: Hvad vi har opnået på fem uger: Elinstallationerne er tjekket igennem – alt fra belysning til 2-minutters signal virker nu perfekt. Oprydning og rengøring i VIP-område, klubhus, dommertårn og salgsboder. Alle skruer og plader på barrieren er gennemgået og udskiftet. Toplægterne på banden er repareret og kontrolleret. Græsset er slået på hele området. Flisearealer ved VIP og klubhus er renset for ukrudt. Banen er blevet harvet op, ny ler er lagt på – og den står nu skarpere end nogensinde. Ryttergården er udvidet med to ekstra pladser. Nye startbåse er lavet – nu synlige fra dommertårnet. Tagrenderne er renset. Vejen op til banen er rettet til og huller er fyldt ud. Alt dette er sket udelukkende takket være en enorm frivillig indsats. Vi skylder jer alle en uendelig tak. Det har rørt os dybt at se, hvordan folk har brugt deres sommerferie – eller kommet direkte hjem fra ferie – og straks været ude og give en hånd med. Det vidner om passion, dedikation og en ubeskrivelig kærlighed til klubben og fællesskabet. I uge 28 havde vi vores første speedwayskole – og vi brugte weekenden som både arbejdsweekend og speedwayskole. Næsten 100 mennesker var forbi i løbet af weekenden, og stemningen summede af liv, fællesskab og fremtidstro. Vi arbejder lige nu på at færdiggøre vores nye hjemmeside – den er lige på trapperne. Samtidig har vi fået et helt nyt sponsor-setup på plads. Her har vi allerede fået de første positive tilkendegivelser om sponsorater – noget vi er både ydmyge og dybt taknemmelige for. Det betyder alt for klubbens fremtid.  Tirsdag den 29. juli får vi besøg af DMU til banesyn, og vi er sikre på, at de vil kunne se det samme som os: En klub i bevægelse, en bane i topform – og en ny energi, der er bygget på sammenhold og ildsjæle. Af hjertet tak. Uden jer var vi ikke nået hertil. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Holstebro Speedway Klub
LÆS MERE
Speedway skole

Speedway skole

Af Jesper Andersen den 22 Juni, 2025
Hermed kommer officiel Invitation til Speedwayskole – 11.-13. juli. Klubben inviterer alle kørere, forældre og frivillige til en hyggelig weekend i speedwayens tegn! Fra fredag d. 11/7 til søndag d. 13/7 slår vi dørene op for en weekend fyldt med fart, fællesskab og masser af hygge på banen. Pris: 500 kr. pr. person for hele weekenden. Hvis du kun kan deltage enkelte dage, er du selvfølgelig stadig mere end velkommen – vi tilpasser os dit program. Overnatning: Vi overnatter ude på banen, så medbring gerne telt, campingvogn, luftmadras eller hvad du foretrækker. Tilmelding: sker til Jesper Andersen, hvor du bedes oplyse: Antal personer der deltager Hvilke dage I kommer Hvad I ønsker som overnatning Seneste tilmelding er d. 1/7 – så skynd jer at få meldt jer til! Alle kørere får udleveret en speedwayskole cap, uanset om man deltager i weekenden eller ej. Vi glæder os til en fantastisk weekend sammen – og håber at se så mange som muligt!
LÆS MERE
Ny bestyrelse i HoSk

Ny bestyrelse i HoSk

Af Jesper Andersen den 22 Juni, 2025
PRESSEMEDDELELSE Ny bestyrelse i Holstebro Speedway Klub – og et stort tak til Henrik og Kira for 10 års indsats. Fredag den 20. juni kl. 16.00 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Holstebro Speedway Klub. Her blev der stemt en ny bestyrelse ind, som fremover vil stå i spidsen for klubbens drift og udvikling. I den forbindelse vil vi gerne rette en stor og hjertelig tak til Henrik og Kira, som efter 10 år i bestyrelsen nu giver stafetten videre. De har lagt et imponerende engagement i klubben gennem mange år, og deres indsats har haft stor betydning for både medlemmerne og sporten i Holstebro. Vi ønsker dem alt det bedste fremover! Vi er klar over, at der i den seneste tid har været mange spekulationer, og bekymringer omkring klubben og banens tilstand. Det kulminerede i sidste uge, hvor en 1. Divisionsmatch måtte aflyses som følge af dette. Vi vil gerne understrege, at vi i den nye bestyrelse arbejder intenst og målrettet på at rette op på forholdene. Vi er i tæt dialog med DMU (Danmarks Motor Union) og der er allerede gennemført banesyn og indledt en række konkrete tiltag, der skal sikre en høj standard og gode rammer for både træning og løb fremover. Det er vores mål at skabe en stærk, åben og velfungerende klub for både nuværende og kommende medlemmer – og vi glæder os til at fortsætte arbejdet sammen med jer alle. Den nye konstituerede bestyrelse er: Formand: Jesper Dejlov Andersen Næstformand: Jesper Frederiksen Kasserer: Karin Bæk Bestyrelsesmedlem: Jacob Frederiksen Bestyrelsesmedlem: Kasper Rassing Hansen 1. Suppleant: Solvejg Andersen 2. Suppleant: Marcus Thorsen På vegne af den nye bestyrelse i Holstebro Speedway Klub
LÆS MERE

Se alle nyheder fra JA Transport Speedway Team

2. Division vinder på hjemmebane i Holstebro

2. Division vinder på hjemmebane i Holstebro

Af Jesper Andersen den 22 September, 2025
Vores drenge i 2. Division vandt grundserien, hvilket betød at finalen skulle køres på hjemmebane i Holstebro. Vi havde fra start taget favoritværdigheden på os, da matchen skulle køres på hjemmebane og stod med knivskarpt hold. Desværre måtte Fjelsted trække sig kort før inden løbsstart. Det betød en match afviklet med kun tre hold i finalen, som stod mellem Holstebro, Brovst og Kronjylland. De fire først heats tog holdene indbyrdes point fra hinanden og lå tæt. Herfra ville drengene det anderledes, de tog teten og hev tre heatsejr i streg. De to andre hold formåede aldrig rigtig at gøre mere, og herfra kørte drengene sejren sikkert hjem. De lå og førte med 5-11 point gennem hele matchen. Det endte med en sikker sejr på 11 point ned til nummer to fra Brovst, og Kronjylland, som endte på en tredjeplads. Det betyder også vi d. 20 september 2025, skrev historie i Holstebro Speedway Klub og Johannes Andersen Transport Speedway Team, da vi første gang nogensinde i klubbens historie hentede to guldmedaljer på en dag i 2. Division og 1. Division. Holdet idag bestod af: 1. Chris Gade 2. Martin Øvig 3. Hjalte Nygaard 4. Håkon Lerche 5. Emil Unnerup Med på holdet var også Kris Fogtmann og Jacob Bølcho. Så en kæmpe dag for alle drengene, og ikke mindst holdleder teamet bestående af Johannes Andersen og Jane Øvig. Og hey Johannes Andersen skulle selvfølgelig ikke snydes for champagne så holdet sørgede selvfølgelig for at han også blev vasket som en rigtig vinder  Kæmpe præstation af alle mand!
LÆS MERE
1. Division sejr i Slangerup

1. Division sejr i Slangerup

Af Jesper Andersen den 22 September, 2025
Vi er simpelthen ikke til at skyde igennem i Holstebro speedway klub i dag! Vi sendte vores 1. Div 500cc hold en tur til Slangerup for at køre finale! Slangerup vandt grundserien, og derfor skulle vi i dag køre mod Slangerup, Fjelsted og Esbjerg i finalen. Matchen var slet ikke givet på forhånd, for alle hold kunne slå alle, og vi vidste at det ville blive svær match. Efter de første fire heats så var der kun 2 point, der adskilte første til fjerde pladsen. Vi startede på de to sværeste startgates henholdvis bane 3 og 4. Efter 8 heats begyndte der at komme lidt mere afstand, hvor vi var foran med et point ned til Esbjerg på anden pladsen. Alle hold tog point fra hinanden, og det kunne man også se efter heat 12, hvor de tre øverste hold var indenfor et point, men stadig med Holstebro i front. Fra heat 13 til 19 bølgede matchen frem og tilbage mellem Esbjerg og Holstebro, så var det ene hold foran med et point og efterfølgende det andet hold som var et point foran. Jo længere vi kom hen i matchen, jo mere stod det klart at bronzen gik mellem Fjelsted og Slangerup, og guldet skulle placeres mellem Esbjerg og Holstebro. Inden det sidste heat stod begge hold af point 31/31. Det hele var lagt op til et kæmpe drama! Nicolai Heiselberg startede fra bane fire og lavede en kanon start og kørte rundt om dem alle helt ude ved luftpuden i sving 1 og 2, og lå dermed i front. Efterfølgende kom Fjelsted, Slangerup og Esbjerg sidst. Der var tæt kørsel og ud på sidste omgang førte Nicolai, da den røde lampe blev tændt. Efter et solo styrt af Jacob Jensen i sving 4, blev den røde lampe blev tændt. Heatet blev stoppet og Fjelsted køreren måtte se til fra sidelinjen, hvor til der skulle en ny omkørsel til. Endnu engang viste Nicolai sine evner fra bane fire, og tog starten. Denne gang var Esbjerg dog lige i hælene, og gjorde alt hvad de kunne men Holstebro trak det længste strå og vandt dermed 1. Division med et point over Esbjerg!  Alle mand kæmpede med alt, hvad de havde og hvert point talte, og vi stod sammen og hev guldet med hjem til Vestjylland. Holdet bestod af følgende kører: 1. Nicolai Heiselberg 2. Esben Hjerrild 3. Mika Meijer 4. Victor Rask Sundbøl Så har vi vores egen Patrick Bæk fra Holstebro, som desværre blev påkørt i Polen for 14 dage siden, og stadig døjer med hjernerystelse efter styrtet. Han fulgte spændt med stillingen på nettet, og vi har selvfølgelig også fået en guldmedalje med hjem til ham. Holdleder: Jesper Dejlov Andersen
LÆS MERE
Status på første halvår i 2. Division - 2025

Status på første halvår i 2. Division - 2025

Af Jesper Andersen den 11 Juli, 2025
JA Transport Speedway Teams 2. Divisionshold har haft en sæson præget af fremskridt, stærke individuelle præstationer og solidt holdarbejde. Holdet ligger aktuelt på en flot 2. plads i tabellen, og det er et resultat, der tydeligt afspejler den indsats, der bliver lagt i både træning og matchkørsel. Et hold i udvikling – og med ambitioner Målet med 2. Divisionsholdet har hele tiden været at skabe en god platform for unge og kommende kørere, der har potentiale til at tage skridtet op på højere niveau. Samtidig fungerer holdet som et vigtigt bindeled mellem træning og divisionsspeedway, hvor rytmen, ansvar og konkurrence skærper kørernes udvikling. Sæsonen har budt på flere tætte matcher, hvor holdets sammenhold og evne til at støtte hinanden har været afgørende. Flere af kørerne har vist stor fremgang, og det lover godt for fremtiden – både for det nuværende hold og for klubben som helhed. Stærk position – og fokus på afslutningen Med en 2. plads i rækken er der god grund til at være tilfreds, men også sulten efter mere. Holdet har stadig matcher tilbage, hvor pointene bliver vigtige for at holde fast i topplaceringen. Målet er at slutte sæsonen stærkt af – ikke blot for placeringens skyld, men som en bekræftelse af det store arbejde, der bliver lagt i kulissen af både kørere, trænere og frivillige. JA Transport Speedway Teams 2. Divisionshold viser tydeligt, at klubben prioriterer udvikling, ansvar og fællesskab. Det er et hold, hvor der både bliver tænkt langsigtet og arbejdet målrettet – og som i denne sæson allerede har vist, at de kan blande sig i toppen.
LÆS MERE
Status på første halvår i 1. Division - 2025

Status på første halvår i 1. Division - 2025

Af Jesper Andersen den 11 Juli, 2025
JA Transport Speedway Team har i 2025-sæsonen stillet med to hold i 1. Division, hvor der både har været solide resultater og store udviklingsmuligheder. A-holdet – Kæmper med i toppen A-holdet har leveret en stærk sæson og ligger i øjeblikket på en flot 2. plads i 1. Division. Med flere gode præstationer og stabile kørere er holdet i spil til at nå sæsonens store mål: at kvalificere sig til finalen. Finalen er kulminationen på divisionens turnering, og holdet arbejder fokuseret mod at sikre deres plads. Ifølge opdateringer fra JA Transport Speedway Teams Facebook-side, er der stor gejst og tro på projektet – både blandt kørere, ledelse og frivillige. A-holdets samlede styrke og sammenhold har været tydelig i flere af sæsonens matcher, hvor både individuelle præstationer og holdtaktik har været i top. B-holdet – En udviklingsplatform B-holdet ligger aktuelt sidst i tabellen og har haft en svær sæson. Det er dog vigtigt at huske, at B-holdets primære formål er talentudvikling og at give yngre og mindre rutinerede kørere erfaring i divisionstempo. Holdet har været ramt af nogle skader og uheld, men der er en klar plan for at udvikle kørerne og give dem den ro og støtte, der skal til for at løfte niveauet. Der bliver arbejdet seriøst med træning, feedback og matchforberedelse, og der er masser af opbakning internt i teamet. Status og næste skridt Der er ikke op- eller nedrykning i 1. Division, men den sportslige ære og kampen om finaledeltagelse er afgørende. For A-holdet er fokus at holde fast i topplaceringen og sikre sig en billet til finalen. For B-holdet handler det om at fortsætte det udviklingsarbejde, der på sigt skal give holdet mere bredde og konkurrencekraft. Begge hold er gode eksempler på JA Transport Speedway Teams filosofi: at kombinere resultater og udvikling, og at give plads til både erfaring og unge talenter. Klubben ser frem mod sæsonens sidste matcher med stor motivation og et stærkt sammenhold på tværs af begge hold. Følg JA Transport Speedway Teams Facebook-side for liveopdateringer, kommentarer fra kørerne og teamet. DMU’s officielle stillingstavler opdateres løbende – her kan du finde detaljer om placeringer, point og kommende kampe fra 1. Division.
LÆS MERE
JA Transport Speedway Team

JA Transport Speedway Team

Af Jesper Andersen den 24 Juni, 2025
JA Transport Speedway Team Tre hold – Én mission! JA Transport Speedway Team er ét stærkt speedwayhold med tre mandskaber i Danmarksturneringen:🏁 2 x 1. Division🏁 1 x 2. Division– alle på de klassiske 500cc-maskiner 🏍️💥 Her handler det ikke kun om fart og resultater – men om at udvikle unge talenter, som får den ro og tid, der skal til for at vokse 💪🌱 ✨ Hos JA Transport Speedway Team tror vi på, at fremtidens stjerner formes gennem erfaring, opbakning og tålmodighed.Derfor skaber vi et miljø, hvor:🔧 Der er plads til læring👊 Man bakker hinanden op🤝 Fællesskab og respekt er i højsædet 🚀 Det her er ikke bare speedway – det er en rejse mod toppen, én runde ad gangen. 👉 Følg med – fremtiden kører på JA Transport Speedway Team! 🏆🌟
LÆS MERE

Se alle referaterne fra bestyrelsen

Referat - 29/8-2025

Referat - 29/8-2025

Af Jesper Andersen den 29 August, 2025
Referat af bestyrelsesmøde – Holstebro Speedway Klub Dato: 29. august 2025Deltagere: Jesper Andersen, Jesper Frederiksen, Karin Bæk, Solvejg Andersen & Jacob FrederiksenAfbud:  Opfølgning fra sidste møde Opgradering af banen: Jesper og Jacob arbejder videre på en løsning omkring toplægterne. Lys: Jesper og Åge har haft møde med Johannes og Henrik. Jesper udarbejder en tegning til HB Connection, som leverer nye lamper. Airfence: Der er søgt tilskud gennem fonde og sponsorater. Svarfrister forventes omkring slut november. SoMe-udvalg: Amalie er i fuld gang med opslag og er nu oplært i at arbejde med hjemmesiden. Hjemmesiden: Er oppe at køre. Banemændene: Ib vender tilbage med vagtplan. Banemændene er tilfredse med strukturen i klubben. Banen Jesper F. & Jacob kender en kontakt, som kommer og slår alt græs på voldene. Jesper A. har aftalt med en kontakt, der ser på græsset bag volden, inkl. klipning og evt. jordbearbejdning. Jesper A. har taget kontakt til Gert omkring gradering og afretning af banen. Der skal findes en løsning på tribunerne. Belægning undersøges nærmere – afventer økonomisk vurdering. Kiosk Solvejg og Karin udarbejder vagtplan. Flere frivillige har meldt sig klar til at hjælpe. Der arbejdes på nye tiltag, forudbestillinger og indhentning af tilbud. Kontakt til SPAR i Borbjerg tages af Solvejg. Økonomi Generel status: Der er underskud, men banken har godkendt et midlertidigt overtræk. Gæld til Skat- og Gældsstyrelsen håndteres primo september. CVR-registrering overvejes, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. Møde med kommunen – 16/9 kl. 15.30 Emner: Miljø og jord Volde Airfence DFI/DGI lån Øvrige problemstillinger Afslutning af sæsonen 14/9 – Klubmesterskab 20/9 – 2. Divisionsfinale 11/10 – Arbejdsdag 22/11 – Klubfest (Jacob står for helstegt pattegris)
LÆS MERE
Referat - 2/8-2025

Referat - 2/8-2025

Af Jesper Andersen den 02 August, 2025
Bestyrelsesmøde – 2. august 2025: Status og fremdrift i HoSK Deltagere: Jesper Andersen, Jesper Frederiksen, Karin Bæk, Marcus Thorsen, Solvejg Andersen og Jacob Frederiksen.Afbud: Kasper Rassing Hansen. Vi har netop afholdt endnu et konstruktivt møde i bestyrelsen for Holstebro Speedway Klub, og vi vil gerne give jer en kort opdatering på de vigtigste punkter. Træning & bane Træning afholdes som udgangspunkt tirsdag, torsdag og lørdag på den lille bane. Når der er løb i weekenden, trænes der kun om tirsdagen på stor bane. Der undersøges muligheder for også at træne torsdage op til løb i fremtiden. Når sæsonen er slut, tager vi fat i Gert Enterprise omkring brug af grader, så banen bliver planeret og gjort klar til vinter. Dialog med banemændene om den fremtidige træningsstruktur er på vej. DMU & baneanlæg Vi følger op på eventuelle henvendelser eller krav fra DMU/SK. Der skal findes en varig løsning til de eksisterende toplægter – midlertidigt er der lagt gummiliste som beskyttelse i sving 1, ved Borbjerg Sparekasse. Grøn og hvid lampe virker periodisk – Johannes får det fikset, og tager far i HB Connection omkring pris udskiftning af alle lamper. Efter sæsonen fjernes airfence, og der klargøres til udskiftning af alle toplægter. Facaden på den gamle ryttergård skal fornyes og den gamle del lukkes af. Vi planlægger opsætning af "to-minutteren" til alle fremtidige løb. Airfence Jane har søgt flere fonde. Jesper følger op på afventende svar fra kommunen. Sponsorater & fonde Det nye sponsormateriale er klar og tages allerede i brug. Jane tager til Skave i august for at søge nye sponsorater. Jesper har besøgt sponsorer – én har tilkendegivet, to har sagt nej og flere er i dialog. Første sponsor er bekræftet. Nyt udvalg & SoMe Vi har oprettet et SoMe-udvalg – stor tak til Amalie Rassing Hansen, som har tilbudt sin hjælp. Hjemmesiden holstebro-speedway.dk lanceres den 10. august. Flere har efterspurgt muligheden for opbevaring af udstyr – dette er desværre ikke muligt pga. forsikringsforhold. Der mangler en maskine med sidevogn – vi søger fonde til nyt udstyr. Baneudstyr & fremtidige ønsker Banemændene har identificeret flere behov og opgaver: Der skal laves service, rengøring og vedligehold på alle maskiner, som er en del af setuppet for at det det hele til fungere.  Nyt slæber til banen. Ny traktor er ønsket. Ønske om kost til at feje airfence – gøres til vinterprojekt. Sportslige emner Johannes har haft god dialog med kørerne og arbejder på en skrivelse til SK: Forslag om 28 løb i 1. Division og 16 i 2. Division med faste kalendere og regnvejrs-afgørelser. Vi vil gerne sige tusind tak til alle frivillige og engagerede omkring klubben – uden jeres hjælp var dette arbejde ikke muligt. Tingene går i den helt rigtige retning, og vi glæder os til at fortsætte udviklingen af Holstebro Speedway Klub sammen med jer! Med sportslig hilsenBestyrelsen i Holstebro Speedway Klub 🏁💙
LÆS MERE
Referat - 27/6-2025

Referat - 27/6-2025

Af Jesper Andersen den 30 Juni, 2025
Referat – Bestyrelsesmøde 27.06.2025 Fremmødte: Jesper A., Jesper F., Jacob F., Karin, Marcus, Solvejg, JohannesAfbud: Kasper R. 1. Baneforhold & DMU Tre airfence er udskiftet, to ekstra på vej som reserve. Banen er gjort klar med harvning og vanding. Stakittet omkring sving 1–2 er under reparation – mangler toplægter. Nogle bandereklamer skal vendes, især dem uden aktiv betaling. Ny låge sat op ved startsnoren. Ledninger til 2-minutters signal og grøn lampe skal udskiftes. Banedag bliver planlagt før banegennemgang den 29/7. 2. Løb & Aktiviteter Klubben videregiver U21 DM for 2025, men forventer at afholde det i 2026. Aflyste 50cc-løb skal gennemføres med tidligere setup. Nye datoer fastsat for de aflyste divisionsturneringer. 3. DMU Login & Klubinfo Oplysninger i DMU er opdateret – klubadresse, forsendelse og fakturering er tilrettet. 4. Fremtidige investeringer – Airfence Målet er at udskifte hele airfence-systemet til næste sæson. Forskellige finansieringskilder undersøges, herunder sponsorater og fonde. Der arbejdes på at få møde med kommunen og kulturrådet. Forslag: Opret årlig budgetpost til opsparing. 5. Træningstider & Ledelse Træningstider: Tirsdag & torsdag: kl. 10.00–20.00 Lørdag: kl. 09.00–18.00 Træningerne er åbne. Flere skal have T-licens, så vi sikrer trænere til alle dage. Træningsledere er udpeget, og der oprettes fælles hjælp omkring banen. 6. Udvalgsstruktur Bane & grønne arealer: Jacob F. Løb & frivillige: Marcus Træning: Kasper Sponsorer: Jesper F. Kiosk: Solvejg Fonde: Karin 7. Økonomi & Sponsorer Overblik over økonomi præsenteret. Gennemgang af sponsorindtægter og støttetilskud. Der arbejdes på nye sponsorpakker og støtteformer. 8. Eventuelt Idé om "Gå til Speedway"-koncept – fokus på økonomisk støtte og oplæring. Handicapfaciliteter skal søges via fonde. Fokus på bedre struktur for hjemmeside, kiosksalg og sociale medier. Forslag om at sætte deadlines for projekter og ansvarsområder.
LÆS MERE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær blandt de første til at få nyheder om Holstebro Speedway Klub.

HISTORIEN OM HOSK

I midten af 1980’erne rejste speedwayen sig i Holstebro. En gruppe entusiaster gik sammen om at skabe noget nyt og mere bæredygtigt. I 1985 blev Holstebro Speedway Klub officielt stiftet – og det var begyndelsen på noget stort.

LÆS MERE HER:

HURTIGE LINKS

  • Nyheder
  • Bliv sponsor
  • Bliv medlem
  • Praktisk information
  • Cookie- & Privatlivspolitik

FØLG HOSK ONLINE

Hold dig opdateret med nyheder, løb, træning og events. Vi deler alt det fede fra banen – direkte på dine feeds!

  • Facebook
  • TikTok
Betalingsmetoder
  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa
© 2025, HoSK-DK Drevet af Shopify
  • Politik om beskyttelse af persondata
  • Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
  • Åbner i et nyt vindue.
Powered by Omni Themes